Skip to content
Samhälle | Ungern

Et splittrat Ungern går till val: Kan han vinna över Orbán?

Søndag skal ungarerne bestemme, om de vil lade Viktor Orbán blive ved magten, eller om han skal smides på porten. Alle målinger tyder på genvalg, men uanset hvad er den ungarske leder fanget af Putins krig i Ukraine.

BUDAPEST – De to folkemængder mødte aldrig hinanden, og det var selvfølgelig mest af sikkerhedsmæssige årsager. Alligevel var der også noget symbolsk over den måde, henholdsvis regeringens og oppositionens tusindvis af tilhængere marcherede gennem Budapest ad to helt forskellige ruter på nationaldagen for et par uger siden. Som om de levede i to forskellige verdener. Som to omvandrende ekkokamre, der krydsede Donau-floden ad hver deres bro.

Som om de levede i to forskellige verdener. Som to omvandrende ekkokamre, der krydsede Donau-floden ad hver deres bro.

Ungarerne er et splittet folk – det mest splittede i EU ifølge flere rapporter – og blokkene er nogenlunde lige store.

”Enten er man stærkt imod regeringen, eller også afskyr man modstanderne ovre i oppositionen, mener én af Ungarns eneste neutrale analytikere, Gábor Török, politolog ved Corvinus-universitetet i Budapest, der anvendes som ekspert på begge fløje.

”Sådan har det været i årevis, og premierminister Viktor Orbán, der har siddet ved magten siden 2010 og i dag er EU’s længstsiddende statsleder, har længe pustet til polariseringens gløder,” siger han.

Orbán havde i et års tid udset sig et ganske bestemt valgtema, der skulle afgøre valget til Fidesz-regeringens egen fordel. Nemlig debatten om LGBTQ-rettigheder, regnbuefamilier og børns beskyttelse:

”Støtter De promoveringen af kønsregulerende terapi for mindreårige?” lyder et af de fire spørgsmål, som ungarerne i morgen skal besvare i stemmeboksen foruden deres kryds ved parti og kandidater.

At lægge en folkeafstemning på samme dag som parlamentsvalget skulle ifølge Gábor Török splitte den opposition, som ellers står samlet mod Orbán, men som består af partier, der politisk har meget forskellige syn på den slags spørgsmål. For eksempel stemte det nationalkonservative oppositionsparti Jobbik for den lov, som Viktor Orbáns regering sidste år indførte på området, mens resten af oppositionspartierne stemte imod, fordi de fandt den ”diskriminerende” og ”skamfuld”. Loven forbyder børn under 18 år at blive præsenteret for materiale af homoseksuel eller transseksuel karakter.

”Men så kom krigen og ødelagde alle regeringens planer,” som Török formulerer det.

”Fredens parti” i knap så fredelige omgivelser
Krigen i nabolandet Ukraine fik øjeblikkeligt konsekvenser for valgkampen. Fra Fidesz-regeringens side var man hurtigt ude og forsikre Vesten om, at Ungarn ville bakke op om alle sanktioner mod Rusland. Men i de følgende uger kunne Viktor Orbán ikke undslippe kritikken, der kom fra nær sagt alle retninger på grund af premierministerens årelange venskab med Vladimir Putin, der har besøgt Ungarn flere gange end noget andet EU-land siden Krim-krisen i 2014.

Midt i en omvæltet valgkamp måtte Viktor Orbán på hjemmefronten forsøge at slukke de gløder, han selv havde antændt. Vælgerne hjemme i Ungarn var vigtigst at berolige først, og han begyndte at omtale sit parti Fidesz som ”fredens parti”, mens oppositionen og dens leder, Péter Márki-Zay, blev udråbt som ”farlige”, fordi de ubetinget støtter NATO og EU.

Da valgsloganet om fred og sikkerhed var kommunikeret ud til vælgerne, og krigen ifølge meningsmålinger ikke så ud til at have hæmmet Orbáns popularitet som leder, annoncerede hans regering, at sanktioner mod russisk gas vil være en ”rød linje” for Ungarn. En usolidarisk timet udmelding målt på de voldsomme reaktioner, der nu kom fra udlandet: Ukraines præsident Zelensky opfordrede direkte Orbán til at fortælle hele verden, ”hvis side du står på”, mens Andrzej Duda, præsident i Polen, der ellers længe har været Ungarns tætteste allierede i striden med Bruxelles, påpegede:

”Denne politik vil blive dyr for Ungarn, meget dyr.”

Et valg mellem øst eller vest
På et vælgermøde i udkanten af Budapest nogle dage inden valget møder vi oppositionskandidaten Péter Márki-Zay. I modsætning til Viktor Orbán, der har siddet i parlamentet siden 1990 og været premierminister i halvdelen af den periode, så indledte Márki-Zay først sin politiske karriere for fire år siden. Han bragede ind på scenen, da han overraskende vandt borgmesterposten i hjembyen Hódmezővásárhely, en mangeårig Fidesz-højborg. Den uerfarne politiker var gået til valg på at kalde sig selv for ”en skuffet Fidesz-vælger”, der ønsker at trække Ungarn tilbage mod Europa og Vesten.

Dengang fik Márki-Zay alle kommunens oppositionspartier til at stå bag ham i stedet for at opstille hver deres kandidat. En tilgang, som har skabt ny optimisme for den del af Ungarn, der gerne vil af med Viktor Orbán.

Kunststykket blev gentaget ved kommunalvalget i 2019, hvor det lykkedes oppositionen at vriste en række borgmesterposter fra Fidesz, heriblandt i Budapest. Lige siden har partierne stillet sig skulder ved skulder i erkendelse af, at denne strategi er den mindst ringe, hvis man vil besejre Viktor Orbán i det nuværende valgsystem, hvor større partier som Fidesz tilgodeses, hvorimod en fragmenteret opposition bestående af små og mellemstore partier vil have svære vilkår.

Péter Márki-Zay er en karismatisk, katolsk, konservativ familiefar med syv børn.

Péter Márki-Zay er en karismatisk, katolsk, konservativ familiefar med syv børn. Trods den spæde erfaring i ungarsk politik er hans gåpåmod ikke til at tage fejl af. Heller ikke selvom han har alle odds og meningsmålinger imod sig.

Ifølge Márki-Zay skal ungarerne nu vælge mellem øst eller vest.

”Viktor Orbán er Ungarns Putin. Skridt for skridt har han fulgt Putins politiske drejebog, og valget er klart: Skal vi tilhøre Vesten eller Putins Rusland? Orbán er nok den eneste i Europa, som ikke kan beslutte sig for, hvem man skal støtte – morderen eller ofrene,” konstaterer Márki-Zay.

I meningsmålingerne ser krigen ikke ud til at have rykket ved blokkene. Fidesz er stadig i førertrøjen med få procentpoint, og Orbán er favorit til at fortsætte på posten.

Spørgsmålet er, om Péter Márki-Zay selv tror på overraskelsen. Han er i hvert fald optimistisk:

”Jeg har aldrig vundet en meningsmåling, men jeg har heller aldrig tabt et valg,” som han formulerer det.

Oppositionskandidaten føler sig overbevist om, at et flertal af ungarerne gerne vil have forandring.

”Hvis alle de mennesker, som er her, kan overbevise nogle flere, så kan vi absolut godt vinde,” siger han og citerer så Shakespeare:

”At være eller ikke at være et demokrati, det er spørgsmålet på valgdagen.”

Slut med krigsretorikken
Ifølge analytikeren Gábor Török kan krigen i Ukraine få store konsekvenser for Fidesz-regeringen efter valget.

”Viktor Orbán kommer nok ikke til at tabe valget – selvom vi bestemt ikke ved det, for der er stadig mange tvivlere – men han vil miste en masse andet,” siger politologen.

Han konstaterer, at den russiske krig i Ukraine vil få stærkere indflydelse på premierministerens fremtid og muligheder end selve valgresultatet. Török nævner, at Orbán blandt andet vil miste sit mangeårige image som ”gadens frihedskæmper”.

”Over for Bruxelles og også under pandemien har han brugt denne her krigeriske retorik og lagt vægt på, at han vil kæmpe for ungarernes frihed. Nu er han blevet en stille fredsapostel, og det vil ikke være troværdigt, hvis han vender tilbage i rollen som den højtråbende politiske soldat,” siger Gábor Török.

Han fremhæver også, at Orbáns evne til at forudse verdens gang ligeledes er tabt på gulvet.

”Mange af hans følgere bildte sig ind, at Orbán altid var i stand til at fornemme samfundets udvikling før alle andre. Men nu står den ungarsk-russiske forbindelse som premierministerens største fiasko i 12 år,” mener politologen.

Han opridser til sidst:

”Selv hvis Orbán vinder, går han sin sværeste tid i møde.”

Lasse Skytt

Gillar du det du läste? Teckna en prenumeration på Liberal Debatt!

Sådan går ungarerne til valg

Valget er det niende parlamentsvalg i Ungarn siden kommunismens sammenbrud. 8,2 millioner ungarere er berettiget til at stemme. Ved det seneste valg i 2018 lå stemmeprocenten på 70 procent. Ungarerne kan sætte deres kryds ved fem forskellige alliancer: Regeringspartiet Fidesz med Viktor Orbán, oppositionsblokken Forenet for Ungarn eller et af de tre mindre partier, som står alene. Til valget vil der være tre stemmesedler. Man skal både stemme på en kandidat i ens valgkreds og på en partiliste. Derudover kan man svare ja eller nej til fire spørgsmål i en folkeafstemning om ”børns beskyttelse”. Valgstederne i Ungarn er åbne søndag fra klokken 6 til klokken 19.