Orbáns store dilemma: Krigen tvinger Ungarns leder til at vælge side

Det strømmer ind med ukrainere til nabolandet Ungarn, der er blevet transitland for en potentiel ny flygtningekrise. Med få uger til parlamentsvalget har premierminister Viktor Orbán indset, at Ungarn ikke længere kan balancere mellem EU-medlemskab og Putin-venskab. Lasse Skytt skriver fra Ungarn.

DEBRECEN – Togstationen i den ungarske grænseby Záhony plejer at ligge øde hen, men på få dage er stedet omdannet til en blanding af en flygtningelejr og en transitstation for titusindvis af mennesker. Nødhjælpsorganisationer og lokale borgere deler mad og medicin ud, og på parkeringspladser holder der biler med nummerplader fra blandt andet Tjekkiet, Østrig og Belgien. Folk er kommet hertil langvejsfra for at give en hjælpende hånd til ukrainerne.

”Pludselig er krigen kommet meget tæt på,” siger den ungarske taxichauffør András Beri, der i flere dage har kørt i pendulfart mellem Záhony og sin hjemby Debrecen, beliggende hundrede kilometer syd for grænsen til Ukraine.

Siden invasionen begyndte i torsdags, er mindst 100.000 personer flygtet over grænsen til Ungarn.

”Vi har en moralsk pligt til at hjælpe,” siger han og forklarer, at han flere gange dagligt transporterer fødevarer med op til grænsen og flygtninge med den anden vej.

Siden invasionen begyndte i torsdags, er mindst 100.000 personer flygtet over grænsen til Ungarn. En lokal nødhjælpsarbejder vurderer, at langt de fleste af flygtningene kommer fra storbyen Lviv, Transkarpatien eller Ivano Frankivsk-regionen, hvor der var eksplosioner i fredags. En stor del af de tilrejsende er etniske ungarere. Dem bor der omtrent 150.000 af på den ukrainske side af grænsen, og normalvis pendler mange af dem over grænsen til Ungarn for at arbejde. Nu er de kommet for at blive – på ubestemt tid.

”Ingen ønsker at blive indkaldt (til hæren, red.), ingen ønsker at dø,” siger 25-årige Tamás Bodnar, en etnisk ungarer, der er flygtet fra det vestlige Ukraine.

”Det er klart, at de, der kan, de flygter,” konstaterer han.

”Man hører om flygtninge fra lande langt væk, men det er en mareridtstanke pludselig selv at skulle være flygtning. Jeg håber aldrig, at nogen mennesker vil opleve det, vi oplever lige nu,” lyder det fra den unge ukrainer.

Ovre på den anden side af grænsen overvejer den 20-årige ukrainer Anna Martirosian at påbegynde rejse med sin familie fra Lviv til Ungarn.

”I går vågnede vi op til lyden af sirener. Russerne har bombet en lufthavn i naboregionen, og vi ved ikke, hvad der sker i morgen,” siger hun i et telefoninterview.

”Man hører om flygtninge fra lande langt væk, men det er en mareridtstanke pludselig selv at skulle være flygtning. Jeg håber aldrig, at nogen mennesker vil opleve det, vi oplever lige nu,” lyder det fra den unge ukrainer.

Forskelle og ligheder med flygtningekrisen i 2015

At Ungarn har åbnet sin grænse for alle, der vil ind, og endda lader folk på flugt køre gratis med toget, er en noget anden tilgang, end landet havde under flygtninge- og migrantkrisen i 2015. Dengang blev der sat pigtrådsbarrierer op på grænsen mod syd, og mennesker, der slap igennem hegnet, blev nægtet adgang til togvogne, som kørte videre vestpå.

Situationen for syv år siden var på mange måder anderledes, men krigen i Ukraine fået premierminister Viktor Orbán til at ændre sin politiske retorik udadtil. 

”Uanset hvilke sanktioner, EU-medlemsstaterne bliver enige om, vil vi støtte dem,” lød det i en sjældent føjelig vending fra Orbán i et tv-interview i sidste uge.

”Ungarns interesse er at holde sig ude af den militære konflikt mellem vores naboland Ukraine og Rusland. Vi vil ikke sende våben til Ukraine, men vil hjælpe alle flygtninge derfra,” understregede premierministeren.

Dagen forinden havde han besøgt en militærbase ved grænsebyen Záhony, som er en af NATO’s yderposter.

”Ungarns interesse er at holde sig ude af den militære konflikt mellem vores naboland Ukraine og Rusland. Vi vil ikke sende våben til Ukraine, men vil hjælpe alle flygtninge derfra,” understregede premierministeren.

På spørgsmålet om parallellerne til 2015 svarede Orbán, at man ”ikke behøver at være raketforsker for at se forskellen mellem flokke, der ankommer fra muslimske regioner i håb om et bedre liv i Europa, og pligten for at hjælpe ukrainske flygtninge, som er kommet til Ungarn på grund af krigen”.

Ifølge en grafik, som regeringen forleden lækkede ved en fejl, kalkulerer regeringen med op mod 600.000 flygtninge fra Ukraine i de kommende uger. Et dekret fra regeringen gør det nu muligt for alle ukrainere at få midlertidigt asyl i Ungarn.

Med kun fem uger til et efter al sandsynlighed tæt parlamentsvalg i Ungarn, ser Orbán ingen grund til at stille sig ”på den forkerte side af konflikten”.

Til sidst i interviewet trak Orbán dog en smule i land og forklarede, at hans regering imidlertid ikke ønsker at støtte sanktioner, ”som vi skal betale prisen for i sidste ende, selvom vi står udenfor konflikten”. Ungarn var indledningsvis et af de eneste lande i EU til at blokere for planen om at udelukke russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift, men i sidste ende accepterede Ungarn at støtte sanktionen.

Orbáns balanceakt er forbi

Viktor Orbán – der efter Angela Merkels afgang nu er den længstsiddende statsleder i EU – har i årevis argumenteret imod sanktioner mod Rusland. I alt har han mødt præsident Putin i Budapest og Moskva syv gange, siden Krim-krisen eskalerede for otte år siden, hvilket er mere end nogen anden vestlig leder. Tusindvis af russiske oligarker har fået såkaldte gyldne visa til at gøre forretning i EU-landet Ungarn, og forrige år flyttede den lyssky russiske investeringsbank IIB sit hovedsæde til Budapest. 

Men med kun fem uger til et efter al sandsynlighed tæt parlamentsvalg i Ungarn, ser Orbán ingen grund til at stille sig ”på den forkerte side af konflikten”. Derfor melder han klart ud, at Ungarn står på Europas side over for Rusland, forklarer professor András Hettyey fra Universitetet for Offentlig Administration i Budapest.

”Selvom det er for tidligt at konkludere noget som helst, så ligner det et paradigmeskifte i ungarsk udenrigspolitik. Orbáns balanceakt er forbi,” hævder han.

Det er ikke mere end fire uger siden, at Viktor Orbán sidste gang sad over for Vladimir Putin ved det lange hvide bøgetræsbord i Moskva. På det tidspunkt var energiaftaler mellem Ungarn og Rusland øverst på mødets dagsorden – heriblandt en omstridt russisk finansiering af et ungarsk atomkraftværk – og konflikten om Ukraine blev kun diskuteret sporadisk. Siden da er der som bekendt løbet meget vand gennem Tisza-floden, der krydser den ukrainsk-ungarske grænse. 

”Mit bud er, at Viktor Orbán føler sig taget ved næsen af sin gode ven Vladimir Putin. Men han har ikke tid til at gøre noget ved det nu, for lige om lidt skal ungarerne til valg, og det må ikke gå galt,” siger András Hettyey om Orbáns dilemma.

For den nødhjælpende taxichauffør András Beri vækker situationen minder om efteråret 1956, da Ungarn efter et oprør mod sovjetstyret endte med at blive kvast af de sovjetiske kampstyrker.

Udover den hjemligt producerede atomkraft kommer knap en tredjedel af Ungarns energi fra russiske gasledninger via Ukraine. Usikkerheden om hele situationen har i de seneste dage fået den ungarske forint til at falde til et rekordlavt niveau.

Tilbage i Záhony fortsætter det med at strømme ind med flygtninge fra Ukraine. For den nødhjælpende taxichauffør András Beri vækker situationen minder om efteråret 1956, da Ungarn efter et oprør mod sovjetstyret endte med at blive kvast af de sovjetiske kampstyrker. Dengang viste store dele af verdenssamfundet sympati med ungarerne, og Danmark og andre europæiske lande tog imod tusindvis af ungarere på flugt. Men den militære konflikt mod Sovjetunionen ville Vesten ikke involvere sig i, og Ungarn stod alene mod overmagten med flere årtiers sovjetisk undertrykkelse til følge.

”Det er lidt det samme, vi ser i dag. Nu er det bare Ukraine, der er isoleret. Jeg håber, at Vesten har lært af 1956. Og så håber jeg, at Ungarn har lært af 2015,” konstaterer András Beri.

Lasse Skytt