Kultur

Fra udstødt jøde til hyldet nationalhelt

Text: Lasse Skytt

Foto: Imre Kertész Institute Budapest

 

Den ungerske författaren och nobelpristagaren Imre Kertész brydde sig inte särskilt mycket om premiärminister Viktor Orbáns folk – och Orbáns folk inte särskilt mycket om Kertész. Efter sin död har författaren dock plötsligt blivit en spelbricka i Orbáns nationalhistoriska berättelse och utnämnts till nationalhjälte. Om detta skriver den danske frilansjournalisten Lasse Skytt.

Historien bundfælder sig aldrig rigtigt i historielandet Ungarn. Jævnligt vækkes gamle hændelser og helte til live og omfortolkes, selvom de for længst er døde og begravet omme bagerst i hukommelsen. 

Det seneste eksempel på historisk omskrivning hændte for nylig og udspillede sig på den mondæne gade Benczúr utca i det centrale Budapest, få hundrede meter fra byens ikoniske Helteplads. På adressen var en hvidmuret middelklassevilla blevet renoveret for 40 millioner skattekroner. Nu skulle den så indvies som et nyt institut til ære for den ungarske forfatter Imre Kertész, som døde i 2016. En af nationens ægte helte, skulle man forstå.  

Til stede ved indvielsesceremonien var premierminister Viktor Orbán. Det samme var hans hofhistoriker Mária Schmidt samt en række politikere fra det nationalkonservative regeringsparti Fidesz, hvis eget hovedkontor ligger i nabolaget en kort spadseretur derfra. En kort spadseretur, som ikke desto mindre var lang nok til, at Orbán og hans slæng tilsyneladende havde ’glemt’, hvad de tidligere havde ment om Imre Kertész – og hvad Kertész havde ment om dem.

Farvel til hjemlandet

Imre Kertész født i Budapest i 1929 og voksede op i en jødisk middelklassefamilie. Som 15-årig blev han deporteret til koncentrationslejren Auschwitz og senere til Buchenwald, hvorfra han blev befriet ved Anden Verdenskrigs afslutning i 1945. Erfaringerne fra koncentrationslejrene kom sidenhen til at spille en altoverskyggende rolle i Imre Kertész’ forfatterskab. Ikke mindst i hovedværket De skæbneløse, som det tog ham et årti at skrive, før det udkom i 1975. 

Som litteraten Christian Johannes Idskov har opridset i det norske tidsskrift Vagant: 

»Med sin kølige beskrivelser skabte Kertész en tone, som aldrig før var set i Holocaust-litteraturen. Romanen inviterede til en afmystificering af Auschwitz; den ville ikke udpensle lidelserne eller dømme nogen, men nøgternt registrere den skæbne, hovedpersonen blev givet af historiens vilkårlige brutalitet. For som Kertész har sagt igen og igen om sin fortid: Auschwitz er ikke bare noget, der engang skete for jøderne, men et billede på menneskets eksistentielle vilkår.«

Forfatterskabet gav Imre Kertész Nobelprisen i litteratur i 2002. Men på det tidspunkt var han flyttet fra Budapest til Berlin, hvortil han også flyttede hele sin litterære arv, eftersom han ikke brød sig om den tiltagende antisemitisme i hjemlandet. Et politisk miljø i Ungarn, som op gennem 2000’erne blev domineret af nationalistpartiet Jobbik med dets antisemitiske overtoner og siden af Viktor Orbán og hans polariserende kamp imod kosmopolitter og kulturradikale.

Fjernet fra skolernes pensum

Men hvad det det så, der blev glemt eller fortiet på hyldestaftenen for nylig, hvor selvsamme Orbán pludselig ærede den afdøde Kertész? 

Jo, eksempelvis blev det ignoreret, at flere af Orbáns egne partifæller, heriblandt en tidligere ungarsk ambassadør i Italien, har udtalt, at der stadig ikke er nogen »normale, patriotiske ungarere«, der har vundet Nobelprisen i litteratur – underforstået at Imre Kertész var en udvandret jøde og dermed ikke en rigtig ungarer.

Til indvielsesceremonien ignorerede Orbán også, at hans regering så sent som for et halvt år siden fjernede De skæbnesløse fra listen over obligatorisk læsning for ungarske skoleelever. Kertész’ hovedværk havde ellers været en del af pensum i årtier. På listen over obligatorisk læsning for ungarske skoleelever optræder nu i stedet mellemkrigstidsforfattere som Albert Wass og József Nyírő, der begge er blevet beskyldt for at have begået krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig. 

Historieforvridende ærestale

Viktor Orbán ignorerede desuden en række tidligere udsagn fra Imre Kertész, som satte premierministeren i et dårligt lys. For eksempel sagde Kertész i et interview med Le Monde i 2012: 

»Intet har ændret sig i Ungarn, alt er det samme som under Kádár-regimet (under kommunismen, red.), nu er det bare Orbán, der fortryller landet«. 

I samme interview mente forfatteren også, at Ungarn »vender sig mod Europa for at beskytte en national interesse, hvilket kan give indtryk af, at landet genvinder sin suverænitet. Men Ungarn tager fejl, og dette er ikke nyt i landets historie. Ungarerne vil indse, at de er på vej i den forkerte retning, og Orbán vil mislykkes«. 

Kommentarerne fra Imre Kertész er ikke til at tage fejl af. Men over årene har den intellektuelle ungarer udtalt sig kritisk om stort set alt, hvad hans skeptiske sind kom i nærheden af – fra kommunisme og nationalisme til migration og muslimsk indvandring. 

Så heldigvis for Orbán findes der også interviewbidder med Kertész, som premierministeren kunne finde frem og bruge i sin historieforvridende ærestale på indvielsesaftenen. Orbán citerede blandt andet forfatteren for at have sagt, at »der ikke findes nogen art med navnet ’multikulturelt samfund’«. 

Orbán nævnte endvidere, hvordan Kertész længe havde påpeget, at problemerne for Europas civilisation skulle løses indefra og ikke importeres udefra.

Og så passede pengene til regeringsfolkenes festivitas på Benczúr utca. 

Orbáns hofhistoriker opsøgte enken

I det store puslespil om Ungarns historie, som Orbán-styret lægger i disse år, er Imre Kertész bare en mindre brik. Rundt i landet opsættes krigsmonumenter og statuer af omstridte skikkelser som Admiral Horthy. Skolepensum justeres efter regeringens smag, og der laves film og teaterstykker om Ungarns storhedstid før verdenskrigene.

Strategen bag dette kulturhistoriske puslespil er førnævnte Mária Schmidt. Hun er selv historiker og en af Ungarns rigeste og mest magtfulde personligheder. Hun er kvinden bag to omdiskuterede historiemuseer i Budapest – House of Terror og House of Fate – der begge har fået kritik for at nedtone nazismens betydning i Ungarn sammenlignet med kommunismen. 

Og så er Mária Schmidt altså ligeledes initiativtager til det nyindviede Imre Kertész Institute på Benczúr utca. 

Tilbage i 2016, et halvt år efter Kertész død, lå forfatterens kone, Magda Kertész, på sit dødsleje. Da opsøgte Mária Schmidt den sengeliggende enke og overtalte hende til at overdrage Imre Kertész’ samlede værker til Schmidts egen fond i Ungarn. Dermed kunne den litterære arv flyttes fra Berlin til Budapest. Det afdøde Kertész-ægtepars søn forsøgte ihærdigt at blokere for dette, fordi han erindrede faderens afsky for Orbáns folk. Men efter flere år med juridiske tovtrækkerier afsagde Ungarns højesteret dom i sagen i januar 2020, hvilket endegyldigt gav Mária Schmidts fond retten til at bestemme over Imre Kertész’ intellektuelle ejendom.

Og med det nye hyldestinstitut – beliggende et stenkast fra Heltepladsen – er den udstødte jøde nu blevet en af regeringens nationalhelte.

Lasse Skytt är dansk frilansjournalist bosatt i Ungern.

@lasseskytt

lasse@lasseskytt.dk

Fler artiklar av Lasse Skytt

Prenumerera 6 nummer per år för 200 kr