Tema

Backlash mot Silicon Valley-censur

Text: Lasse Skytt

Jimmie Åkesson varnar för att de stora techbolagen kan styra svensk debatt, samtidigt vill Polen straffa de amerikanska nätjättarna för brott mot yttrandefriheten och i Ungern har en »oberoende« social medieplattform startats upp. Den danske journalisten Lasse Skytt skriver om högerpopulister som i yttrandefrihetens namn har börjat göra uppror mot etablerade sociala medieplattformar.

Den sjette decemberdag 2020 blev et nyt socialt medie lanceret i Ungarn – udtænkt som en tidlig julegave til ungarske fritænkere, meningsdannere og andre modstandere af Big Techs voksende kontrol.

Navnet på det nye sociale medie er Hundub. Platformen skal være et ly for alle dem, der er trætte af uforståelige blokeringer og inkonsekvent censur på de amerikanske platforme.

»Vi forstår, at Facebook gerne vil dominere alt, men vi tror på fri konkurrence,« lød det fra medstifter Csaba Pál, en tilsyneladende almindelig ungarer med den beskedne ambition at opbygge et »flagskib for ytringsfrihed«.

Præcis en måned senere blev præsident Trump – og en betydelig del af hans følgerskare – smidt af Twitter, Facebook og Instagram som følge af urolighederne i USA’s hovedstad. I forvejen var mange af disse mennesker migreret til mindre strikse sociale medier som Parler, hvor de kunne for frit afløb for deres ytringer.

Timingen var god for ungarske Hundub. Udenlandske medier som Breitbart og Slate begyndte at skrive om det alternative sociale medie, og Hundub nåede hurtigt 40 000 brugere – stadig et lavt tal sammenlignet med Ungarns seks millioner Facebook-brugere, men ikke desto mindre hastigt voksende.

Kritikere hånede Hundub som værende en »fattigmands klon af Zuckerbergs imperium«. Det kom også frem, at premierminister Viktor Orbán allerede var til stede på platformen med en officiel profil. Hvilket fik medstifter Csaba Pál til at understrege, at politisk uafhængighed altså er en dyd for Hundub. Man ønsker hverken at være højre- eller venstrefløjens kæledægge. »Vores budskab til vores modstandere er følgende: Hverken Viktor Orbán eller George Soros står bag os. Vi vil drive netværket udelukkende via donationer,« forsikrede han.

Mindre samtale, mere polarisering

Spørgsmålet er bare, om det overhovedet er muligt at drive et uafhængigt socialt medie i disse polariserede tider – særligt i Ungarn, landet uden politisk midte?

Sociologen Frank Furedi er ikke optimistisk. Den ungarskfødte professor fra University of Kent har i flere bøger advaret om, at det kan få slemme følger, hvis den offentlige samtale ikke længere finder sted på fælles platforme som Facebook, men derimod flytter over i aflukkede ekkokamre rundt om på nettet.

»Intet demokrati er tjent med denne her udvikling. Konsekvensen bliver et endnu mere polariseret samfund,« advarer Frank Furedi. Hans seneste bog udkom for nylig og bærer titlen Democracy Under Siege: Don’t Let Them Lock it Down. Den undersøger Vestens demokratiske forfald i de senere år.

Furedis konklusion adskiller sig fra den gængse. Hvor flere af tidens bestsellere i den genre – eksempelvis What is Populism? (2016), On Tyranny (2017) og How Democracies Die (2018) – enstemmigt udpeger »tyranniske populister« á la Trump og Orbán som problemets kerne, så peger Furedis pil en anden vej. Ifølge ham er det nærmere de monopolistiske techgiganter á la Facebook og Twitter, der kaster farligt brænde på demokratiets bål, når de censurerer eller udelukker visse holdninger og personer fra den offentlige debat.

»Når Big Tech forsøger at bestemme, hvorvidt skeptiske stemmer overhovedet skal have noget at skulle have sagt, så er det Silicon Valley, der indtager den tyranniske rolle i vores samfund.« pointerer Frank Furedi.

Hvad mener Big Brother?

De californiske techgiganter har efterhånden et velkendt politisk ståsted. De er private virksomheder med en mestendels progressiv dagsorden, hvorfor det typisk er højreorienterede brugere, der får den topstyrede censur at føle.

Sådan udlægges sagen også i Viktor Orbáns Ungarn. Her fik regeringen så sent som i efteråret lukket sin officielle Twitter-kanal i en periode, uden forvarsel eller forklaring.

Nu frygter Orbáns folk, at Facebook vil blande sig i næste års ungarske valgkamp. Ikke overraskende bifalder de derfor et nyt lovforslag fra vennerne i Polens nationalkonservative regering. Her vil man indføre millionbøder til sociale medier, hvis disse uretmæssigt – ifølge polsk lov – fjerner indhold eller blokerer brugere. At de ungarske og polske regeringer selv er ganske dygtige til at stække uafhængige stemmer, har ikke fyldt så meget i den diskussion.

Debatten om regulering af de sociale medier fra USA er også nået til Sverige. For nylig foreslog Sverigedemokraterna leder Jimmie Åkesson i klumme i Dagens Nyheter, at man etablerer en parlamentarisk komité, som har til opgave at sikre fri meningsdannelse på internettet.

»Techgiganternes politiske dagsorden fører til holdninger, som på et løst grundlag betragtes som værende upassende, bliver fjernet med et tryk på en knap. Vi må adressere dette demokratiske dilemma. Vi kan ikke tillade techgiganterne at styre den svenske debat,« mener Åkesson.

I Aftonbladet bakker kulturredaktør Karin Petersson delvis op om Åkessons opråb. Hun skitserer, at hans forslag var, at »algoritmer ikke skal diskriminere imod politiske holdninger«. »Jeg synes, det er et godt princip,« skriver Petersson. Hun mener imidlertid, at algoritmerne i dag faktisk er med til at tjene Åkessons parti samt konspirationsteoretikere og bevægelser endnu længere til højre. Hvis forslaget blev til virkelighed, så ville det gøre alvorlig skade på Sverigedemokraternas evne til at række ud og rekruttere nye vælgere. »Jeg tror, at Åkessons egentlig mente, at han ikke vil have virksomhederne til vilkårligt at fjerne materiale med en bestemt politisk orientering – hvilket også er et godt forslag, men en helt anden en,« lyder det fra kulturredaktør.

Tilbage hos Hundub vokser brugertallet time for time. Hundubs blåhvide interface ligner til forveksling Facebooks. Faktisk ser den eneste forskel ud til at være, at man udover de sædvanlige føle-emojis fra Facebook – like, love, care, haha, wow, sad og angry – også kan reagere på andres opslag med et lille rødt øje. Den alternative emoji-knap beskrives med teksten »Big Brother ville helt sikkert forbyde dette«.

Umiddelbart lader knappen til at være designet til paranoide konspirationsteoretikere, men dem skal der jo også være plads til. Som Csaba Pál siger:

»Ingen vil blive blokeret eller slettet her på grund af deres politiske synspunkter«.

Lasse Skytt är dansk frilansjournalist bosatt i Ungern.

@LasseSkytt

lasse@lasseskytt.dk

Fler artiklar av Lasse Skytt

Prenumerera 6 nummer per år för 200 kr