Stängda gränser, misstänksamhet och familjer som delas. Coronaåret har gått hårt åt det nordiska samarbetet. Den gemenskap vi så länge tagit för givet har förbytts i vassa armbågar. Liberal Debatt har en lång tradition av att verka för nordiskt samarbete, och det är tyvärr dags att vi kliver upp på barrikaderna igen. För att vi tror att vår del av världen blir en bättre plats om vi förstår varandra, om vi bryr oss om varandra, om vi bygger våra samhällen tillsammans. Det är i det ljuset ni ska se vårt val att publicera den danske journalisten Lasse Skytts text om den pågående yttrandefrihetsstriden på Island, på danska. Vårt gemensamma skandinaviska språk är en del i den nordiska förbrödringen.
En mystisk person har oversat en antisemitisk bog til islandsk og sat gang i en for Island meget uvant diskussion om ytringsfrihed, skriver den danske journalisten Lasse Skytt.
Islændingene elsker bøger. Især deres egne. Landet har verdens højeste antal forfattere per indbygger, og både kulturelt og kommercielt har litteratur længe været folkeeje i Island.
Hvert eneste år er novemberhøjtiden jólabókaflóð – julens flodbølge af nye bøger – en islandsk tradition på højde med Black Friday. På få uger udkommer et atlanterhav af krimier, kærlighedsnoveller og kendisbiografier, der hver især skal konkurrere om pladsen under det grønne træ i december.
Men nu er julefreden truet i verdens fredeligste land.
En mystisk person ved navn Björn Jónsson har oversat den kontroversielle bog The Hoax of the Twentieth Century til islandsk for første gang og købt annonceplads i det årlige bogkatalog, Bókatíðindi, som omdeles til alle husstande.
Plejer er her ikke længere
Bogen er oprindeligt forfattet af den antisemitiske amerikaner Arthur R. Butz i 1976 og bærer undertitlen The Case Against the Presumed Extermination of European Jewry. Altså en holocaustbenægtende udgivelse, der pludselig har skabt furore i det islandske samfund.
Vulkanøens tektoniske plader rykker fra hinanden i mere end én forstand. De senere år er der dukket ekstreme og populistiske partier op i begge ender af stemmesedlen – et hidtil uset fænomen her i det kolde nord. Nu bliver der også sat antisemitisk litteratur på hylderne. En ganske uvant problemstilling i et renhjertet land, hvor selv statsminister Katrín Jakobsdóttir skriver på en krimiroman, og hvor litteraturdebatter typisk handler om sagaernes oprindelse eller arven efter Halldór Laxness, Islands eneste Nobelprisvinder.
Bandlyst i Tyskland, Canada og på Amazon
I sin islandske oversættelse har Arthur Butz’ antisemitiske bog fået titlen Tröllasaga tuttugustu aldarinnar – en ’troldehistorie’ fra det tyvende århundrede. Manden bag oversættelsen, den mystiske udgiver Björn Jónsson, er i sig selv en ukendt ’troll’, som nu er lykkedes med at infiltrere og forarge hele Islands bogkultur. I det husstandsomdelte bogkatalog lægger han op til udgivelsen ved at stille spørgsmålet:
»Men hvad så med dette ’Holocaust’? Så mange som seks millioner mennesker bliver brutalt myrdet i ’gaskamre’, er det ikke lidt overdrevet?«.
Til daglig driver Björn Jónsson et busselskab i udkanten af Reykjavík. Avisen DV ringede ham op på telefonen spurgte, om han var klar over, at bogens indhold er kontroversielt og fordømmes over hele verden.
»Du kan jo bare grave i det selv og kigge på nettet. Det bliver kun klart, når det ser dagens lys,« svarede Björn Jónsson og lagde på.
En mand af få ord, men med en klar agenda.
Den omstridte bog er for længst blevet bandlyst i lande som Tyskland og Canada, og Amazon har fjernet den fra alle sine salgssider i USA og Storbritannien. I Europa er der 16 lande, som juridisk forbyder holocaustbenægtelse, men Island er ikke blandt disse. Og i modsætning til de øvrige nordiske lande – som heller ikke forbyder holocaustbenægtelse – er det nyt for islændingene at skulle diskutere i praksis, om den slags skal censureres og fjernes, eller om ytrings- og trykkefriheden skal holdes i hævd.
»Der er ingen præcedens for dette,« erkender Heiðar Ingi Svansson, formand for Félags íslenskra bókaútgefenda, foreningen af islandske bogudgivere, som står bag bogkataloget.
Højere straf eller højere tolerance?
Historien er allerede beskrevet i flere israelske medier. Nu diskuteres sagen heftigt blandt islandske meningsdannere. Heriblandt den politiske aktivist Gunnar Hjartarsson. Til nyhedssiden Vísir siger han:
»Den bog, som Björn Jónsson har oversat, er en skammelig løgn, der ikke har noget at gøre med jólabókaflóð-traditionen. Det faktum, at det er muligt at udgive sådan en hadefuld bog i Island, beviser, at der er stort behov for at forhøje strafferammen. Holocaustbenægtelse bør gøres ulovligt, og der bør gælde den samme straf for disse folk som for andre racister«.
Et andet synspunkt møder man hos Piratpartiets parlamentsmedlem Helgi Hrafn Gunnarsson. Forbud løser sjældent nogen problemer, mener han. Man risikerer tværtimod at overbevise nazisterne om bogens berettigelse.
»Fakta taler for sig selv. Hvis vrøvl af denne kaliber er i stand til at overbevise et stort antal mennesker, så betyder det, at demokratiet i sig selv er gået i stå,« siger Helgi Hrafn Gunnarsson til Vísir.
Et moralsk spørgsmål om ytringsfrihed
Pilen peger nu på de islandske forlag. Hvorfor har de overhovedet givet plads til en så kontroversiel udgivelse midt i det ellers så fredelige julekatalog?
Heiðar Ingi Svansson, formand for Félags íslenskra bókaútgefenda, tør godt at tage stilling til spørgsmålet:
»En af hjørnestenene ved at udgive bøger er pressefrihed og ytringsfrihed. Vi har aldrig censureret noget indhold i Bókatíðindi, og jeg kan ikke huske at have stået i denne situation før. Men det er et åbent forum, som er åbent for alle. Der er ingen redaktion eller censur. Dem, som sender os salgsteksterne, er ansvarlige for indholdet,« siger han.
I sidste ende er det dog et moralsk spørgsmål, mener formanden.
»Vi ønsker at give denne bog så lidt succes som muligt, men spillereglerne har altid været de samme,« siger Heiðar Ingi Svansson og henviser igen til ytringsfriheden.
Mere historie på skoleskemaet
Hos Sagnfræðingafélagið, den islandske historieforening, advarer formand Markús Þórhallsson om bogens »fascistiske propaganda, antisemitisme, vildledende fremstillinger og historiske fordrejninger«.
Han mener, at en oplyst debat om holocaustbenægtelse først kan finde sted, når samfundet besidder de nødvendige redskaber til at reagere på åbenlys historieforfalskning.
»Det vigtigste redskab i sådan en debat er viden. Derfor opfordrer vi regeringen til straks at styrke historieundervisningen i folkeskolerne,« siger Markús Þórhallsson.
Hvilke bøger, der ender med at ligge under juletræet, finder islændingene ud af den 24. december.
Lasse Skytt är dansk frilansjournalist bosatt i Ungern
@LasseSkytt